Bedre signal på Vægtdisplay MWD-700
Vi har opdateret vores Vægtdisplay (MWD-700), så du nu kan aflæse din lastbils vægt via bluetooth i stedet for wifi. Det giver dig bedre signal og mulighed for at gemme oplysninger på op til fire køretøjer i app’en.
MWD-700 giver chauffør eller vognmand præcise oplysninger om lastbilens vægt og vægtfordeling, så bil og trailer kan læsses optimalt – uden at overskride lovgivningen.
Løsningen består af en app (MWD-710-BT) og en boks (MWD-720-BT), der via lastbilens CANbus-signaler, kan oplyse lastbilens vægt. Når enheden er monteret, og app’en forbundet, ses bilens omdrejningstal og vægt. Du oplyses vægtfordelingen på forvognens aksler og på anhængeren, hvis tilkoblet, og den samlede vægt af forvogn og anhænger, så du har det fulde overblik.
Systemet er tilpasset Scania og Iveco lastbiler, som også forhandler produktet, da bilerne ofte skal konfigureres til installation af vægtdisplayet. Systemet leveres komplet med tilslutningskabler og antenne.